Gør verden bedre, et køleskab ad gangen: Hvordan vi tackler madspild

Hvis man vil gøre verden til et bedre sted, kan man passende starte med at kigge i køleskabet. Det er et af budskaberne i en artikel udgivet i den seneste udgave af det ansete akademiske tidsskrift Science. Fødevarespild har nået et enormt omfang i både den rige og den fattige del af verden, men summen af individuelle forbrugeres valg og handlinger kan gøre stor forskel, også globalt, ifølge artiklens forfatter, Jessica Aschemann-Witzel, der er lektor ved Aarhus BSS, Aarhus Universitets business-skole.

27.04.2016 | Peter Roy Harmsen

Artiklen, som har titlen ”Waste not, want not, emit less”, peger på, at en tredjedel af verdens fødevarer går til spilde på den ene eller anden måde, hvilket også har alvorlige miljømæssige konsekvenser og bidrager direkte til global opvarmning. CO2 udledes i forbindelse med produktionen af fødevarerne, mens miljøet belastes yderligere, når ubrugte fødevarer smides væk og forrådner. Men man kan godt gøre noget ved problemet, både individuelt og som samfund. Det er her, samfundsvidenskaberne kommer ind i billedet.

“Vi ved mere eller mindre besked om problemets omfang, og vi ved også, hvad fødevarespildet skyldes. Så næste skridt er handling, og her er forskning nødvendig for at hjælpe med at identificere de mest effektive løsninger, så politiske beslutningstagere ved, hvad de skal fokusere på,” siger Aschemann-Witzel, der er ansat ved Aarhus BSS’ MAPP Center, som forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren.

Fødevarespild har forskellige årsager i forskellige dele af verden. I forholdsvis fattige lande er det hovedsageligt et problem i produktionsleddet, for eksempel når indhøstning og transport finder sted med forældede eller ineffektive metoder. Her handler løsningerne om at bygge bedre infrastruktur, hvilket mere velstående lande kan bidrage til med overførsel af knowhow og teknologi.

30 procent i  skraldespanden

I de rige lande er problemerne koncentreret i forbrugerleddet, og forbrugernes valg og fravalg er meget vigtigere. Op til 30 procent af alle fødevarer i husholdningerne ender i skraldespanden. Ofte skyldes det kulturelle normer, som for eksempel kræver, at man skal forberede rigelig med mad til sine gæster. Det kan også skyldes misforståelser angående fødevaresikkerhed, eller en overdreven følelse af, hvornår mad omkring sidste salgsdato begynder at blive ulækkert. På samme tid er der dog også en udbredt fornemmelse af, at det er forkert at smide made væk – så der er håb!

“Den omstændighed, at både forbrugere og diverse interessenter opfatter fødevarespild som helt indlysende uetisk er et godt udgangspunkt for at få individuelle forbrugere til at engagere sig i mere bæredygtige løsninger,” skriver Aschemann-Witzel i sin artikel i Science.

Der er ikke noget enkelt mirakelløsning på problemerne med fødevarespild i de rige lande, men en bred vifte at praktiske skridt på individuelt niveau kan gøre meget for at sikre øget bæredygtighed. For eksempel kan bare det at tjekke efter i køleskabet, inden man går på indkøb, have stor betydning, hvis mange nok gør det.

Desuden kan statsmagten bidrage ved at ændre på love og regler om fødevaresikkerhed, hvis de er urimeligt strenge, mens producenterne kan indføre innovative løsninger for indpakning, der for eksempel gør det muligt at kassere nogle fødevarer, der er blevet for gamle, samtidig med at man beholder resten, som stadig er frisk. Ude i detail-leddet kan man justere på prispolitikker, og for eksempel være mere påpasselig med tilbud i stil med ”køb 2, betal for 1”, som ofte får forbrugere til at købe mere, end de egentlig har brug for.

Hvis forandringer slår igennem i de rige lande, vil de sandsynligvis have en endnu større virkning i fremtiden, i takt med at lande som Brasilien, Indien og Kina bliver mere urbaniserede og kostvanerne ændrer sig. I disse lande vil fødevarespildet i stigende omfang finde sted i forbrugsleddet, ifølge artiklen i Science.

“En bred palet af handlinger er nødvendig for at sikre bæredygtige fødevaresikkerhed for alle,” skriver Aschemann-Witzel. ”Og hver eneste individuelle forbruger bidrager både til problemet og dets løsning.”

Link til Science artikel

 

Kontakt:

Jessica Aschemann-Witzel, lektor

Tel.: +45 8716 5217 

Mail: jeaw@mgmt.au.dk

Research news
Tags: food, policy