En forskningsbaseret uddannelse

De studerende undervises af forskere, der udvikler ny viden om branchens muligheder og problemstillinger.

2020.09.28 | Pernille Kallehave

Sascha Steinmann, professor, underviser de studerende.

Commercial and Retail Management er en forskningsbaseret uddannelse. Det vil sige, at de studerende skal undervises af forskere, der kender til den nyeste akademiske viden om consumer goods branchen og selv udvikler ny viden.

Vil man starte en ny uddannelse med et særligt fokus som i dette tilfælde, så er første skridt derfor, at man ansætter en gruppe kompetente forskere indenfor området og sørger for, at de har midler til at sætte nye forskningsprojekter i gang, så der hele tiden udvikles ny relevant viden til glæde for kommende studerende og erhvervslivet.

Donationerne fra gruppen af Founding Partners har skabt grundlaget for, at Institut for Virksomhedsledelse kan ansætte en række forskere, der har stor kendskab til consumer goods branchen og dermed sikre, at uddannelsen er forskningsbaseret.

Forskere rekrutteres

Første skridt har været at ansætte den professor, der skal stå i spidsen for at udvikle forskningsgruppen. Professor Sascha Steinmann blev ansat på Institut for Virksomhedsledelse 1. juni 2020 og han er nu i gang med at ansætte en række adjunkter, Ph.d. studerende og videnskabelige assistenter. Sascha kommer fra en stilling som professor für Betriebswirtschaftslehre, insbesondere Marketing und Handel på University of Siegen.

Den 1. september startede adjunkt Masoumeh Hosseinpour. Masoumeh har arbejdet i Malaysia og Østrig. Hendes forskningsfelt er kunderelationer via teknologi, atmosfære i butikker og fødevare- marketing.

Til november starter endnu en adjunkt og først i det nye år ansættes 2 Ph.d.-studerende og 1 videnskabelig assistent.

Internationale konferencer

Det aarhusianske forskningsmiljø er allerede ved at blive godt kendt i internationale forskerkredse. Professor Sascha Steinmann har i de seneste uger deltaget i flere forskningskonferencer, hvor han har præsenteret en række forskningsresultater og videnskabelige artikler. Oplæggenes titler giver en god fornemmelse af, hvad det er, Sascha Steinmann forsker i.

På konferencen International Conference on Advances in National Brand and Private Label Marketing (NB&PL) http://www.nb-plmarketing.org præsenterede han følgende projekter:

  • Potentials and boundaries in frontline service encounters through the infusion of technology (i samarbejde med Tobias Röding, Gerhard Wagner og Hanna Schramm-Klein, University of Siegen, Germany)
  • The impact of rural and urban advertising and brand context on attitude towards the brand (i samarbejde med Anne Fota og Hanna Schramm-Klein, University of Siegen, Germany)

Han har også deltaget i en konference kaldet the 5th Colloquium on European Research in Retailing (CERR 2020) https://congresos.adeituv.es/CERR2020/. Her præsenterede Sascha Steinmann følgende forskning:

  • Pricing and consumer decision making for premium private labels in grocery retailing (i samarbejde med Katharina Maria Fonferek, Free University Berlin, Germany, Hanna Schramm-Klein, og Gerhard Wagner, University of Siegen, Germany)
  • I Need You to Be Closer – The Effects of Customer-Integration in Technology-Infused Frontline Service Encounters (i samarbejde med Tobias Röding, Gerhard Wagner og Hanna Schramm-Klein, University of Siegen, Germany).
Research news