Ny kundeanalyse: Hvordan påvirker Coronakrisen kunders holdning til Smart Home produkter?

Et spørgsmål, som mange stiller sig i disse dage er, om der er tale om varige forandringer eller om vi hurtigt vender tilbage til business-as-usual?

2020.04.02 | Pernille Kallehave

Vænner vi os her i krisen så meget til at bruge mere teknologi i hjemmet, at vi vil se et nyt forbrugsmønster og dermed en øget efterspørgsel efter smarte løsninger i hjemmet?

Det vil vi prøve at finde et svar på. I den kommende uge spørger vi forbrugere i Danmark, Norge, UK og Italien om deres holdning og forventninger til brugen af digitale og internetbaserede produkter og services i hjemmet. Målet er at finde ud af, om Corona krisen ændrer folks holdning til den slags produkter.

Undersøgelsen er en udvidelse af den undersøgelse, som vi foretog for et år siden (dog ikke i Italien) og vi vil gentage undersøgelse om et par måneder, når vi forhåbentligt er på den anden side af denne alvorlige krise.

Vi vil løbende holde jer orienteret om den feedback, vi får.

Mere information
Lektor Marco Hubert

Research news

SMART HOME OG NYE FORRETNINGSMODELLER


I dag er et hus ikke bare et fysisk produkt. En bygning er i lige så høj grad en interaktiv, digital informationstjeneste, data leverandør og kommunikationskanal. Varmepumper, vinduer, el-vand- og varme systemer, sikkerhedsalarmer, køleskabe etc. udstyres med intelligente sensorer og forvandler et traditionelt hjem til et Smart Home, hvor leverandørens direkte kontakt med slutbrugeren er central.

Virksomheder, der plejede at være B2B underleverandører til byggeindustrien begynder nu at kommunikere direkte med husets beboere og modtage store mængder data om beboernes brugsvaner og behov. Samtidig begynder de enkelte komponenter at kommunikere med hinanden og opsamler en stor mængde data. Data som kan omsættes til nye digitale services.  De traditionelle producenter og leverandører presses af nye – og måske mere digitalt parate - aktører i markedet.

Smart Homes er derfor ikke kun et spørgsmål om nye tjenester og tilbud, men også om nye digitale salgs- og kunderelationer, nye samarbejdsrelationer, prisstrategier, og nye eksportmarkeder. Digitalisering omdefinerer forretningssystemer og modeller samt værdikæder i byggebranchen og andre brancher, der leverer til hjem.     

Bevillingsgiver