MAPP blev født i 1991.

Dengang var det blot et netværksprojekt finansieret af det fødevareprogram, der hed det fødevareteknologiske forsknings-og udviklingsprogram (FØTEK), som bestod af institutter fra syv forskellige danske universiteter inklusiv Aarhus School of Business. Også dengang var der tradition for, at fødevaresektoren nød godt af den forskning, der var på området. Men det nye var ideen om, at det kunne være interessant ikke kun at have fokus på produktion og teknologi men også at forske i afsætning og markeder. Det var der ingen andre, der beskæftigede sig med i Danmark på det tidspunkt.

Området var dog så nyt, at der ikke var ret mange, der kunne byde ind på det med forskning. Men en af dem, der kunne, var professor Klaus Grunert, der som initiativtager og projektkoordinator var med til at forme det, der blev MAPP (”Marketbased process and product innovation in the food sector”) – et akronym, som viste sig at være stærkt og holde ved.

Det oprindelige MAPP-program bestod af 15 forskningsprojekter med emner, der spændte fra innovationsledelse til produktstyring og marketing og endda teorier om forbrugerkultur. Alle projekter havde det mål, at de skulle gøre den danske fødevareindustri i Danmark mere markedsorienteret, have interdisciplinære projektteams og profitere af en høj grad af samarbejde.

Samarbejder

I slutningen af 1990´erne og i begyndelsen af år 2000 skete der en ændring i den måde, MAPP opererede på. De fleste samarbejdsaftaler var nu internationale, og det såkaldte EU Framework Programme (FP) blev den dominerende kilde til forskningsbevillinger. På samme måde ændrede prioriteringerne på forskningsområderne sig til i højere grad at reflektere de prioriteter, der var på det europæiske område. Det så man tydeligst i forhold til de forskningsprojekter, MAPP var involveret i før og efter dette tidspunkt. Før 1996 havde MAPP kun været involveret i 2 projekter, som var støttet af EU. Efter 1996 fulgte mange store internationale projekter, og samarbejdet udvikler sig stadig.

Fokus

MAPP har gennem årene haft rigtig mange projekter. Lige fra projekter om mærkning af fødevarer, emballage, økologi og nøglehuls-mærket. Det første rigtige EU-projekt handlede om forbrugeraccept af genmanipulation i fødevareprodukter, og det skabte en del debat mange steder, fordi der var en stor skepsis i forhold hertil.

”I dag har folk i højere grad vænnet sig til det og er ikke så bange for at prøve noget nyt. Frygten for genmodificerede laks eller kylling kan stadig skabe debat, men forargelsen på forbrugersiden er ikke så stor længere. På den måde er fronterne ikke mere så skarpe, og den nye generation er ikke helt så teknologi-skeptiske som tidligere generationer,” siger Klaus Grunert.

En anden ændring i tiden er, at folk inden for de sidste 15-20 år har fået en større interesse for at spise sundt. I begyndelsen var målgruppen for forskningen på MAPP kun industrien, men det har også ændret sig. Og lige siden har forbrugerne været det andet ben i forskningen på MAPP.

Det sidste nye inden for fødevareforskning er den bølge, der handler om bæredygtighed, som også har påvirket, hvad der forskes i på MAPP. Det drejer sig f.eks. om kødforbrug, alternativer til kød o.lign. Så samfundsudviklingen spiller i den grad ind på forskningen og de områder, der forskes i.

Fremtiden

I dag har professor Jessica Aschemann-Witzel overtaget styringen af MAPP:

”Jessica  er både meget dygtig og ambitiøs. Hun har et andet fokus end jeg, idet hun virkelig brænder for bæredygtighed, hvilket er meget godt, og det ligger også i tiden, og så er hun dygtig til at sætte en politisk dagsorden. Jeg er helt tryg ved, at hun styrer MAPP i den rigtige retning,” siger Klaus Grunert.

På grund af Corona-epidemien måtte man udskyde fejringen af jubilæet, der dog nu er blevet markeret ved en intern begivenhed på MAPP.

Læs mere om MAPP centret