Der er størst potentiale for at reducere indtaget af fastfood, færdigretter, snacks og sodavand hos forbrugere med hang til light-produkter, også selv om de har en stærk trang til de usunde sager. Det viser en helt ny undersøgelse fra MAPP Centret på Aarhus Universitet, der kortlægger danskernes forbrugsvaner, motiver og præferencer.