Vidensforum

Vækstprojektet Vidensforum

Vidensforum var et strategiske partnerskab mellem Aarhus BSS, PwC og Nykredit (2012-2017).

I Vidensforum gennemgik 24 SMV’er et 4 årigt udviklings- og læringsforløb, som bestod af en kombination af screening af virksomhederne (forretningsmodel, ledelses- og organisationsprofil og værdiberegning), kvartalsvise sparringer ude i virksomhederne og fælles kvartalsvise læringsmoduler.

Der blev i forløbet arbejdet med en vækstmodel, der har fokus på treenigheden; forretningsmodel (BMG), ledelse og organisation samt værdiskabelse. Målet var at undersøge om dels modellen, dels metoden til læring understøtter ejerlederes udnyttelse af virksomhedens vækstpotentiale.

Forskningsprojektet løb fra 2013-2017 og danner udgangspunkt for en række andre projekter på centret.