VELKOMMEN TIL SMART HOME PROJEKTETS NYHEDSBREV
Tak fordi du har meldt dig til vores nyhedsbrev. Vi vil derfor løbende sende dig nyt om, hvad der sker i projektet, de seneste forskningsresultater og inspirerende virksomhedscases.
Nyhedsbrevet er for dig, der gerne vil følge med i vores Smart Home projekt og generelt gerne vil holdes opdateret om Smart Home markedet udvikling og høre nærmere om, hvordan virksomheder bevæger sig ind på dette marked fra mange forskellige brancher.
Smart Home projektet er i fuld gang
Smart Home projektet startede i januar 2018 og kører frem til juli 2020. Projektet er støttet af Industriens Fond.
Projektet er et forsknings- og innovationsprojekt med fokus på virksomheder, der udvikler, producerer, installerer eller servicerer IoT baserede produkter og services til private hjem.
Et centralt mål med projektet er at udvikle et innovationsforløb, der kan hjælpe virksomheder i feltet med at udvikle strategier og nye digitale forretningsmodeller som del af et Smart Home økosystem
Vi har netop afsluttet det første pilotprojekt, hvor 12 virksomheder har deltaget i Living Lab workshops og master classes. Nu er vi i fuld gang med at rekruttere 10 nye virksomheder til en frisk runde Living Labs og kurser for virksomhedsledere. De kører i perioden 30. april til 25. juni. Sig endelig til, hvis det kunne være noget for jer at deltage (peka@mgmt.au.dk)
Et andet mål med projektet er at udvikle ny viden om Smart Home markedet og kundernes forventninger og om Smart Home virksomheders digitale udfordringer og muligheder. Forskningsprojekterne er i fuld gang. Vi vil holde dig opdateret om, hvad vi finder ud af.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Professor Børge Obel, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS bo@icoa.au.dk
Projektleder Pernille Kallehave, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS bo@icoa.au.dk
Senior Digital Innovation Specialist Marie Rørdam Fenger, Alexandra Instituttet marie.fenger@alexandra.dk