PlantPro Challenge

Målet for studiet: 

Vi vil undersøge hvordan forbrugeres opfattelse, holdninger og adfærd ændrer sig, når de forsøger at spise mere (men ikke udelukkende) plantebaseret. Dette inkluderer hvad du synes om produkterne og hvilke tips hjælper dig samt hvilke udfordringer du oplever. Resultaterne skal hjælpe virksomheder, NGOs og politikere til at gøre det at spise plantebaseret lettere og mere attraktivt for forbrugere. Jeres deltagelse i udfordringen og dine besvarelser og feedback hjælper os til at opnå dette mål! 

Studiets “ingredienser”: 

Ingredienserne er først og fremmest jer som deltagere og hvordan du finder motivation, kreativitet og viden til at klare udfordringen. Derudover er det produkteksemplerne du får i inspirationskasse 1 og 2, samt informationen, inspirationen og opskrifterne, der også findes i kasserne og på e-mail. Den sidste ingrediens er alt andet du finder information og inspiration i – f.eks. tips, opskrifter og blogs fra familie, venner, TV-kokke osv. 

Virksomhederne i studiet: 

Først og fremmest vil vi gerne understrege, at der i dette studie medvirker en række forskellige virksomheder som fungerer som partnere og/eller deltager i PlantPro Challenge ved at levere produkter til inspirationskasserne. De ser selvfølgelig frem til at høre jeres tanker og feedback til deres produkter, men PlantPro studiet er ikke et kommercielt men offentligt finansieret studie og vores resultater vil være tilgængelig for alle. Jeres data vil udelukkende blive analyseret af forskere, og virksomheder vil kun blive præsenteret for overordnerede og sammenfattede resultater. Derudover har vi i inspirationskasserne suppleret med produkter vi har købt, således at kasserne indeholder forskellige eksempler på hvilke plantebaserede produkter man kan bruge i en plante-rig kost. 

Det praktiske 

Levering af inspirationskasser: 

Vi pakker og leverer den første inspirationskasse lørdag d. 15. Januar i tidsrummet 9:30-15:30. Anden inspirationskasse vil blive leveret lørdag d. 29. Januar i tidsrummet 9:30-15:30.   

Såfremt I ikke er hjemme, må I gerne oplyse os om vi må stille kassen et sikkert sted udenfor jeres dør eller hos en nabo. Dette kan blot gøres ved at skrive os på email. Der vil i inspirationskasserne være produkter, der skal være på køl. Disse produkterne vil blive leveret i en termopose, og såfremt I ikke er hjemme vil der blive lagt et køleelement i posen. Vi håber, at I vil bære over med os, hvis leveringen af kasserne ikke går helt så problemfrit, som I måske kender det fra de professionelle fødevareleveringsfirmaer - vi er en gruppe forskere, der gør det så godt som vi kan! 😊 Til stor ærgrelse for nogen af vores partner virksomheder, har vi valgt ikke at inkludere frostvare, da vi ikke kan sikre, at produkterne forbliver frosne under transport. Vi vil i stedet gerne opfordre jer til selv at gå på opdagelse i jeres nærmeste (online) supermarked! 

Skanderborg kantine: 

Skanderborg Café Fælledens køkkenchef og hans team skylder vi stor tak - for at modtage varer fra virksomhederne i studiet, for at lade os pakke inspirationskasser på en lørdag, og forsørge os med lækker kaffe og sandwich! 

Corona: 

Vi vil selvfølgelig følge alle COVID-19 relaterede restriktioner, og når vi leverer jeres inspirationskasse sætter vi kassen udenfor jeres dør, banker/ringer på og venter på afstand for at sikre os, at I har modtaget jeres kasse.  

Vi håber, at I føler jer velinformeret og klar til PlantPro Challenge – ellers skal I endelig kontakte os på plantpro.au@gmail.com eller finde information på vores hjemmeside. 

Oversigt over indholdet I første inspirationskasse, opskrifter og tips

Produktoversigt for første inspirationskasse: 

Produkterne fra Upfield, Hanegal, Naturli’, Orkla og Simplefeast er forsynet af PlantPro partnere. I kan finde en oversigt over PlantPro projektets partnere her: https://mgmt.au.dk/da/plantpro/om-os. Jeres feedback vedrørende produkterne vil blive delt med partnerne – dog vil dette blive videregivet på et overordnet og derfor ikke et individuelt niveau.  Produkterne fra Urtekram og Valsemøllen er købt og forsynet af Aarhus Universitet. Udover produkter vil kassen også indeholde en plakat med de danske kostråd samt pjecer forsynet af Dansk Vegetarisk Forening.  

Herunder kan I finde inspiration, tips og opskrifter til hvordan I kan gribe PlantPro Challenge an: 

Er I ikke sikre på hvilke basisvarer man bruger til at lave veganske retter? Det kan I finde lige her. Du er sikkert allerede bekendt med nogle af dem, og andre vil måske overraske dig! https://miasommer.org/2019/03/10/mit-veganske-koekken/  

Klimaudfordringen, som er et samarbejde mellem PlanteVækst, Greenpeace og Dyrenes Alliance, har samlet nogle af deres favorit opskrifter for begyndere. Dem kan du finde lige her: https://klimaudfordringen.dk/madplaner  

Thomas Erex, forfatter og leder hos PlanteVækst, deler veganske opskrifter og tips til hvordan man følger en vegansk kost på hans blog “Kærlighed og Kikærter”. Bloggen kan findes lige her: https://thomaserex.com  

Simplefeast, en fødevarevirksomhed med fokus på økologiske og plante-baserede måltider, har en opskriftsapp, hvor I kan finde nemme plante-baserede opskrifter til hele familien. Appen kan downloades her:  

IOS (https://apps.apple.com/us/app/id979525007)  

Android (https://play.google.com/store/apps/details?id=com.simplefeast.android.app

Forslag til opskrifter der passer på produkterne I første inspirationskasse: 

Oversigt over indholdet I anden inspirationskasse og opskrifter

Produktoversigt for anden inspirationskasse: 

 Produkterne er forsynet af Upfield, Naturli’, Orkla, Glean, PureDansk, Dryk, Planteslagterne, Agrain og Simplefeast. Heraf er flere af disse PlantPro partnere. I kan finde en oversigt over PlantPro projektets partnere her: https://mgmt.au.dk/da/plantpro/om-os. Jeres feedback vedrørende produkterne vil blive delt med partnerne – dog vil dette blive videregivet på et overordnet og derfor ikke et individuelt niveau.  Økologisk tofu er købt og forsynet af Aarhus Universitet. Udover produkter vil kassen også indeholde en plakat med særtrykket af Madpyramiden, som er tegnet af grafiker og illustrator Mads Berg (2019). Plakaten er foræret af Coop. 

Forslag til opskrifter der passer på produkterne I anden inspirationskasse: 

Flere opskrifter og inspiration & emnet bælgfrugter, tofu, protein, jern, plantemælk

Opskrifter og inspiration: 

Bælgfrugter: 

Bælgfrugter som bønner, linser og kikærter har været basiskost i årtusinder i andre verdensdele, men i Danmark er bælgfrugter en overset fødevare. Bælgfrugter er blandt andet rige på protein, jern, calcium, zink og kostfibre. Der findes mange forskellige slags bælgfrugter, nogle er hurtige at tilberede (f.eks. røde, grønne og sorte linser og mungbønner), mens andre anbefales at ligge i blød natten over (f.eks. kidneybønner, hvide bønner og kikærter). Hvis du selv vil koge dine bønner og kikærter, kan det godt betale sig at koge dem i store mængder og fryse dem ned i mindre portioner, så du har dit eget lager i fryseren - klar til at hælde i en suppe, gryderet eller lave hummus af. Bønner anbefales at ligge i blød 8-12 timer for at gøre dem blødere og nemmere at koge møre, og så skal de koges 30-60 minutter, indtil de er møre. Det er vigtigt, at de koges møre (så de er så bløde, at de kan moses med en gaffel), da der er lektiner (giftstoffer) i nogle bønner, som ødelægges ved kogning. Hvis du vil springe iblødlægningen over, skal bønnerne blot koges længere tid. En trykkoger er meget velegnet til at koge bønner uden iblødlægning relativt hurtigt. Bælgfrugter kan også købes på dåse i de fleste butikker, og de er klar til at bruge lige fra dåsen. Så start gerne med at bruge dåsebønner (eller pose, da de også findes færdigkogt I små poser) for at gøre det så nemt som muligt for dig selv.

Tofu: 

Tofu har mange anvendelsesmuligheder og kan derfor bruges i mange forskellige retter. Tofu smager næsten ikke af noget i sig selv, hvilket betyder, at den vil suge lige den smag til sig, som du har lyst til at krydre den med - salt, sød, umami eller stærk. Skær den i tern og steg den på panden sammen med sojasovs, citronsaft, olie, løg og hvidløg, indtil tofu-ternene er gyldne og sprøde.

Prøv fx Karamelliseret Tofu - https://micadeli.dk/karamelliseret-tofu/ 

Er du usikker om soja er sundt eller ej, læs evtl. videre her https://diaetist-felding.dk/artikler/svar-paa-alle-dine-spoergsmaal-om-soya/ 

Protein: 

Vores behov for protein dækkes nemt på en plantebaseret kost, og hver eneste plante indeholder hver eneste essentielle aminosyre. Vidste du eksempelvis, at sojabønner indeholder næsten dobbelt så meget protein som kylling? Flere informationer om den diskussion kan læses her https://diaetist-felding.dk/artikler/protein-og-vegetarkost/ 

Jern: 

Mange bliver overraskede over, at der faktisk er meget mere jern i planter end i kød. Planter indeholder endda en mere hensigtsmæssig jernform, da jern fra kød – kaldet hæmjern - kan fremme sygdomsprocesser i kroppen, når vi får for meget. For at optage jern fra planter lidt bedre, er det en god idé at sørge for, at ens måltid også er rigt på C-vitamin, da det øger optagelsen af non-hæmjern. Drys for eksempel lidt citronsaft på din suppe, salat eller gryderet.

Plantemælk: 

Der findes et stort udvalg af plantebaserede mælkealternativer derude: Havremælk, sojamælk, ærtemælk, mandelmælk, rismælk, kakaomælk med flere. Det kan godt betale sig at prøve forskellige varianter, da der er stor smagsforskel. Det kan kræve noget tilvænning, så giv ikke op ved første smagsprøve. Du kan også lave din egen plantemælk som fx. Havremælk - se et eskempel af et opskrift her https://www.englerod.dk/2015/04/hjemmelavet-havremaelk/ 

These tips above were kindly provided by Klimaudfordringen, which is a collaboration between PlanteVækst, Greenpeace and Dyrenes Alliance. 

Bælgfrugternes dag, protein, billigere plantebaseret mad og tips til erstatning i bagning

Det er bælgfrugternes dag den 10. februar. Hvis du ikke har set den endnu, så er her en meget populær sang og video om bælgfrugterne! 

 ‘Fødevarestyrelsen – Hvad fx er en bælgfrugt | ft. Kølner Dom, radio edit’ 
https://www.youtube.com/watch?v=RjuIscNK71A 

For at sætte mængden af plantebaseret protein du får fra bælgfrugter & Co i perspektiv, er her et faktaark (gå til ‘download our guide’), der hjælper med at sammenligne dette: 

Plantebaseret protein faktaark 

Her er to yderligere tips fra Klimaudfordringen: 

Billigere plantebaseret mad 

Plantebaserede fødevarer kan være dyre. Derfor et godt tip til at gøre det billigere er ved, at inkludere mange basisvarer i kosten. For eksempel fuldkorn, som er både billigt og sundt. Fødevarer, der indeholder en masse fuldkorn, er: havregrød, rugbrød, fuldkorns burgerboller osv. Et tip er at kigge efter det orange fuldkornslogo, når du skal handle ind. 

Her er flere tips til billige plantebaserede mad: 15 tips til billig grøn mad

Plantebaserede Erstatninger  

Til bagning: 

Et godt tip til bagning er at finde en vegansk opskrift på, hvad du kunne tænke dig at lave i det de allerede har taget højde for erstatninger for animalske produkter. Men hvis du gerne vil 'veganisere' dine yndlingsopskrifter, så er disse nogle tips: 

·    Smør kan erstattes med Naturli’ Smørbar Blok (eller anden plantemargarine) 

·    Æg kan erstattes af vand, hvis du bager småkager. 

·    Æg kan erstattes af bananmos, æblemos eller ekstra vand, hvis du bager kage. 

·    Æg kan erstattes af sojafløde eller sojamælk, hvis du bruger det til pensling. 

·    Mælk kan erstattes af plantemælk eller vand. 

Til pizza: 

De veganske oste kan bruges på samme måde som almindelige oste, dog smelter de på en anden måde. Vegansk ost smelter bedst, når den kommer i kontakt med noget vådt. Derfor er et tip at dyppe den plantebaserede revne ost i vand først, før den lægges på pizzaen. 

Fotos fra PlantPro team

Informationsaften, resultater, og medieomtale

Informationsaften i Skanderborg kommune om første resultater, oplæg fra en gæst, og med tid til diskussion er/var den 21.04.22, fra 19:30-21:30 på Viring skole, Skoletoften 11 i Skanderborg.  

Læs mere og tilmeld dig her: https://skanderborg.nemtilmeld.dk/1946/ 

Resultater

Se slides fra informationsaften med foreløbige resultater her

The project in the news: